Quantcast
Channel: Bloggen · VINSVIN
Viewing all articles
Browse latest Browse all 80

Vin til grill og mofo-kroket

$
0
0
Jeg havde tilpas nok dårlig mave i går til at kunne bladre igennem hele Søndagsavisen under et enkelt toiletbesøg. Og sikke herlige formationer tryksværten danner rundt om de omkring 900.000 reklamer. Fx står der, at man bare kan tage i svømmehal i stedet for "et decideret vandland", hvis man vil holde styr på feriebudgettet. LOL. Du kan også bare se Gøngehøvdingen på dr.dk i stedet for at gå i biografen, fortæller Trine Baadsgaard. Super råd, Trine! Og dobbelt-LOL på røvhamrende trist sommerferie. Har du hørt om at være udenfor? En strand, eller noget. Ja?

Nå, men der er også en guide til, hvilken vin du skal sætte til grillmaden. Hvad? Ja. Grillmad. Som koncept. Vi ved jo alle, at al grillmad er ens. Stiiiks (sådan udtaler man det!) og/eller svinemørbrad sammen med kold og udkogt pastasalat med dåsemajs og industriel dressing. KØØØØR!

Og hvad skal man så drikke til sådan en omgang forkullet ragelse? Jo, ser du: her har vinjournalisten et vidunderligt kort at trække op ad hatten. Den kraftige rødvin. Den virker altid. For det er alligevel det folk køber i Brugsen. Den kraftige rødvin er fx også det evige kort til smaddersukkerbuffeten, vi kærligt kalder for julemad. For når du fylder dig selv med sukrosefyldt kød med brændt skorpe og krydderier fra den bageste del af skabet, så skal du have tung rødvin. Mere karamel på karamellen, som man siger. Det er det samme hvert år. Copy-mother-fucking-paste.


Men vi laver lige et scenarie. Solen skinner. Du skal grille. Og selvom det er rigtig varmt, lader vi som om, at du har nok anstændighed til at beholde blot en T-shirt på overkroppen. Ja, det lyder vanvittigt, men - please - gør os den tjeneste. Tak. Godt så. Du smider noget skrammelkødpølse på den endnu ikke helt varme grill, og mens du venter på at kullene kommer over stuetemperatur, så åbner du en flaske vin. Men hvilken?

I Søndagsavisen (køb den mandag?) er der ingen tvivl. Du skal bare fylde dig selv med Primitivo eller Shirass eller Ripasso eller ekstraktion fra det sydlige Rhone. Der skal fuld smæk på sødme og udrikkelighed. Hov. Eller portvin. Uhm. Der findes ikke noget bedre end en varm sommerdag med ansigtet 120 centimeter fra en nu næsten varm grill, og så lige drikke et stort glas portvin til maden. ROFLMAO!

Sjriøst!? Hvad sker der for ikke at anerkende konteksten hvori man griller. Solen skinner, man har allerede drukket to-tre-fire øl og tabt i kroket (og i det forløb blevet uvenner med alle). Hvem har så lyst til mørksød vin med en alkoholprocent på den heftige side af den seksuelle lavalder? Måske giver en god sydrohne'sk vin mening til en kampkrydret kotelet (så den grimme smag af MRSA bliver skjult!) i udgangspunktet. Men giver det ikke sådan cirka otte milliarder gange mere mening at finde en vin, som er læskende og frisk, når hele din fregnede krop er blevet voldskollet, og du bare skal nyde lugten af nyklippet græs og larmen fra naboens nyindkøbte ATV?


Så her er mit råd. Når du (gratis!!!!) har set Per Pallesen pseudo-historisk sjaske rundt i Gøngehøvdingen i en times tid og derfor har lyst til at smadre hele dit ansigt ned i den efterhånden pænt varme grill, så ta' en dyb indånding og find en flaske lys og kold vin. Det kan være gamay. Det kan være grüner veltliner (jeg tror faktisk ikke, Søndagsavisen anerkender hvidvin som værende kosher vin). Det kan være skrammelcava eller tør lambrusco. Det kan være tynd barbera. Og det kan være alt muligt andet med lav alkoholprocent og ditto varmegrader. Eller en øl, for helvede.

Og så sidder du der og spiser branket mad, mens grillmesteren løber rundt og brænder flere ting på, selvom han både har grillhandske og -tang fra Wæbar. Og du er glad. For du får syre, friskhed og kølig jazz ned i svælget. Og fuck det, at vinen ikke er perfekt afstemt med tikamarsala-texas-santamaria-barbequekrydderierne. Det er der ingenting i verden, der er. Det er lige meget. Du er fuld og forbrændt og det hele lugter af tændvæske. Drik nu noget, der er læskende. Som indbyder til kæmpe slurke og nøgenbadelyst, hvor du godt må ha' bar mave. Konceptet grillmad handler jo for fanden ikke om store somaliske kombinationer. Det handler om at nyde livet og bælle vin og opfinde et vanvidsspil, som inkluderer naboens ATV og hedder mofo-kroket, klokken et om natten, for at genvinde din tabte kroket-stolthed. Og det sker med garanti ikke, hvis du fylder dig med tung, klodset, sødlig, fadfuld og "kraftig rødvin". Så falder du bare i søvn og vågner med ondt i hovedet. Tynd vin er grillvin!

Det er forresten først nu, grillen er rigtig god! LOL.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 80

Trending Articles


Hugot Lines 2020 Patama : ML Edition


Pokemon para colorear


Sapos para colorear


Maganda Quotes – tagalog Quotes – Inggit Quotes


“Tado” Jimenez Quotes Collections Online


Patama Quotes – Tanga love tagalog quotes


Mga Patama sa mga Nagmamahal the Best Tagalog love quotes for you


5 Tagalog Relationship Rules


RE: Mutton Pies (frankie241)


EASY COME, EASY GO


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


Girasoles para colorear


tagalog love Quotes – Tiwala Quotes


OFW quotes : Pinoy Tagalog Quotes


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes


Patama tagalog quotes – Move On Quotes


Ligaw Quotes – Courting Quotes – Sweet Tagalog Quotes


Re:Mutton Pies (lleechef)


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.