Når nu alle fucking flybilletterne til Paris og Barcelona er købt af evigt beskæggede og for-korte-jeans-bærende vinhipsters med den øverste knap i WoodWood-skjorten altidknappet, som skal ned på Le Verre Volé og Bar Brutal for at druklalle rundt med deres sefliepinde, når de endelig får lov til at købe en flaske Overnoy, ja, så må man jo finde et andet sted at rejse hen. Men hvor? Og gider folk så overhovedet like dine filterfyldte "se, hvad jeg har drukket, og hvor fedt jeg har det, selvom jeg godt nok hele tiden er på Facebook"-billeder? Av, av, av. Den er svær. Hvad skal du gøre?
Du skal tage det roligt. Vinsvin har som altid en løsning på dine latterlige vinøse førsteverdensproblemer. For du skal bare tage til Lissabon. Hvad? Ok. Du kan huske navnet med denne regel "Lis sa(gde) bon". LOL. Eller du kan bare huske navnet på samme måde som fx navnet Mark. Altså ved blot at huske navnet.
Der er godt nok en reel mangel på vinetiketter tegnet af epileptiske – men farveglade – børn i de lissabonesiske restauranter og vinbutikker. Den herlige cocktail af gær, svovl og filtrering er stadig populær blandt vinbønder og ditto importører. Og det kan være svært at undgå flasker, hvor der både står Douro og barrique på. Men der findes også (oxyderet) hvidvin uden svovl, som smager vidunderligt. Og noget rød jazz uden additiver, som smager herligt. Du skal bare lede lidt. Men det hjælper vi dig også med. Du kan også få stillet dine franske hipsterfornemmelser. Bare rolig. Læs videre.
Først lidt geografi og generel info. Lissabon ligger i Portugal som ligger i Spanien som ligger i slipstrømmen af Tysklands økonomiske humør. Byen vender ud mod Atlanterhavet, og den er lavet af cirka 80% stejle bakker, 900.000 turister, en god del tun på dåse, uendeligt mange turistfælder og 100% ren frydhed med sol og havudsigt på. Der er varmt. Mændene er pænere end dig og danser bedre end dig. Du taler bedre engelsk end dem, og din hud bliver hurtigere helt vildt rød. Sproget er umuligt, fordi du taler dansk. Men prøv at udtale samtlige ord omvendt af den måde, du tror de skal udtales på. Eller bland spansk og hollandsk, hvis du besidder den mulighed. Fodboldholdene i byen hedder Benfica og Sporting Lisbon. Vejene hedder noget andet afhængigt af, hvilken vej det er. Mændene hedder Pedro.
---
Nå, men lad os komme til sagen. Du bliver sulten og tørstig, når du er i Lissabon. Og her skal du konsumere næring:
![]()
Boi-Cavalo,Rua do Vigário, 70B: Restauranten er nogenlunde ny (et år eller to, vistnok) og ligner lidt Le Chateaubriand, faktisk. Ja, det kunne du li', din hipsterfreak. LOL. Men stedet er også fucking herligt. Vinene er godt nok ret uspændende, men bare gå efter en flaske lokale bobler. Eller gå efter noget sur og tynd hvid. Kør, kør, kør. For maden er skøn. Kæk, vild og velsmagende. Med kronisk skiftende menu og stabilt overskud. Min favorit var den sygeste risotto med hakkede muslinger og fritterede lammebrisler. Oh my bejesus fucking god. Det var godt, forstås. Og blækspruttesalaten var fryd.
![]()
Santa Clara Dos Cogumelos, Mercado de Santa Clara: Klassisk koncept. En italiensk chef, der kun vil lave mad med svampe og derfor åbner en restaurant i Lissabon gemt oppe under taget i en gammel markedsbygning. Svampe-LOL. Men det giver mening. Det giver så meget mening. Du skal bare derind og æde først. For maden er skøn. Stedet er skønt. Servicen er genial. Og svampetemaet er så gennemført og vildt og skørt, at det er dumtsjovt på den fede måde. Vi fik svampekroketter, svampeceviche, æg og svamp, stegte svampe og den næstsvedigste svampeis EVAH! til dessert. Amass fører stadig den kategori. Men jeg var lykkelig derinde og farvekombinationen "laks vs. støvet grøn" får to tomler op.
![]()
Time Out Mercado da Ribeira, Av. 24 de Julho 49: En hal med frugt og grønt. En hal med kød og fisk. Og en så en hal med sygelige mængder fed fråd. Og derinde er det bare med at løbe rundt og inhalere lækkerhed fra bod til bod. Kroketter (ja, jeg kan godt lide kroketter. Og hvad så?) med blæksprutte og blæk. Og hvidløgsmayo. En fucking himmelsk dybstegt mundfuld. Jeg kan stadig smage den. Du kan også bare æde østers eller fifty shades of bacalhau, mens du drikker øl. Der er masser af mennesker (turister) og sådan nogle ufo'er, der larmer, når din mad er klar. Men det fungerer, og i den ellers ganske kedelige vinkiosk i madhallen kan du købe gammel vin til små penge. Det er et lotteri – sikkert med mange nitter –, men jeg var svært glad for min svært oxiderede 84'er, som jeg havde betalt sølle 5-6 euro for.
![]()
Ramiro, Av. Almirante Reis 1: Det her er en institution i det lissabonesiske restaurantliv. En vanvidsperle af en fiskerestaurant, hvor der er så meget fart på, at selv Wilson Kipketer ville blive presset på makspulsen. Tidligt i service. Samme Kipketers enorme tænder ville dog i stedet løbe pænt meget i vand, når han fik serveret den ene herlige maritime ret efter den anden. Kom tidligt eller sent, så du slipper for crazykøen. Og gør dig klar på at blive revet rundt på den sjoveste måde. Kørkørkør med ekstra kør og portugisiske eder på.
![]()
Tasca Kome, Rua da Madalena 57: At lægge en japanskportugisisk sushirestaurant 200 meter fra Atlanterhavet giver så meget mening. Og når folkene bag restauranten er så fucking svedige til at behandle den ultrafriske fisk, så skriger det på vidunderlighed. Og det er hvad Tasca Kome er. Vidunderlig. Fra det herligt lille menukort er der så meget herligt, at man bare skal lade tjeneren bestemme mellem de små retter. OMG med glædes-LOL på. Smagene er sarte og fine og præcise og sygeligt elegante. Og de har ordentlig vin og perfekt service. Arigatou gozaimasu og av, av, av. Sådan skal en fisk og en sprutte behandles.
![]()
LisBeer, Beco do Arco Escuro 1: Her drikker du lokale funkyøl og hører Beatles. Hey brew, don't make it bad. Bare rolig. Det gør de ikke.
![]()
Clara Clara, Jardim Botto Machado: Her drikker du din kaffecroissantkombi om morgenen. Og din campari om eftermiddagen. Fantastisk udsigt. Skygge. God stil. Og en vidunderlig oase på toppen af verden.
![]()
Café Tatti, R. Ribeira Nova 36: Det ligner ingenlunde din klassiske naturvinshipsterindkøbscentral. Mere en islandsk hippie-smoothie. Men det er det altså. Stedet hvor du køber rar vin. Både i portugisiske, franske, østrigske og italienske udgaver.
![]()
Gelato Davvero, Praça São Paulo 1: Laver de verdens bedste hindbæris her? Yup. Koster den en euro pr. kugle eller noget i den stil? Dobbeltyup! Brainfreeeeeeeeze. Afsted, afsted, afsted.
---
Der er omtrent 11.000 andre steder i denne perle af en kystby, hvor du også bør indhalere mad og vin og drinks. For shizzle. Cantina Lx, Eleven og Belcanto, selvfølgelig. Men nu er vi i gang. Og så kan vi altid udbygge lortet. Men næste gang skal du betale, Portugisiske Turistdingdong. Og til alle jer andre: I bør eddermaneme skynde jer at tage jeres nypudsede skæg og frisksmurte Birkenstock ned til denne skønhed. Den stinker af livsnyderi, dybe kys og løssluppen madforelskelse.
Du skal tage det roligt. Vinsvin har som altid en løsning på dine latterlige vinøse førsteverdensproblemer. For du skal bare tage til Lissabon. Hvad? Ok. Du kan huske navnet med denne regel "Lis sa(gde) bon". LOL. Eller du kan bare huske navnet på samme måde som fx navnet Mark. Altså ved blot at huske navnet.
Der er godt nok en reel mangel på vinetiketter tegnet af epileptiske – men farveglade – børn i de lissabonesiske restauranter og vinbutikker. Den herlige cocktail af gær, svovl og filtrering er stadig populær blandt vinbønder og ditto importører. Og det kan være svært at undgå flasker, hvor der både står Douro og barrique på. Men der findes også (oxyderet) hvidvin uden svovl, som smager vidunderligt. Og noget rød jazz uden additiver, som smager herligt. Du skal bare lede lidt. Men det hjælper vi dig også med. Du kan også få stillet dine franske hipsterfornemmelser. Bare rolig. Læs videre.
Først lidt geografi og generel info. Lissabon ligger i Portugal som ligger i Spanien som ligger i slipstrømmen af Tysklands økonomiske humør. Byen vender ud mod Atlanterhavet, og den er lavet af cirka 80% stejle bakker, 900.000 turister, en god del tun på dåse, uendeligt mange turistfælder og 100% ren frydhed med sol og havudsigt på. Der er varmt. Mændene er pænere end dig og danser bedre end dig. Du taler bedre engelsk end dem, og din hud bliver hurtigere helt vildt rød. Sproget er umuligt, fordi du taler dansk. Men prøv at udtale samtlige ord omvendt af den måde, du tror de skal udtales på. Eller bland spansk og hollandsk, hvis du besidder den mulighed. Fodboldholdene i byen hedder Benfica og Sporting Lisbon. Vejene hedder noget andet afhængigt af, hvilken vej det er. Mændene hedder Pedro.
---
Nå, men lad os komme til sagen. Du bliver sulten og tørstig, når du er i Lissabon. Og her skal du konsumere næring:
Boi-Cavalo,Rua do Vigário, 70B: Restauranten er nogenlunde ny (et år eller to, vistnok) og ligner lidt Le Chateaubriand, faktisk. Ja, det kunne du li', din hipsterfreak. LOL. Men stedet er også fucking herligt. Vinene er godt nok ret uspændende, men bare gå efter en flaske lokale bobler. Eller gå efter noget sur og tynd hvid. Kør, kør, kør. For maden er skøn. Kæk, vild og velsmagende. Med kronisk skiftende menu og stabilt overskud. Min favorit var den sygeste risotto med hakkede muslinger og fritterede lammebrisler. Oh my bejesus fucking god. Det var godt, forstås. Og blækspruttesalaten var fryd.
Santa Clara Dos Cogumelos, Mercado de Santa Clara: Klassisk koncept. En italiensk chef, der kun vil lave mad med svampe og derfor åbner en restaurant i Lissabon gemt oppe under taget i en gammel markedsbygning. Svampe-LOL. Men det giver mening. Det giver så meget mening. Du skal bare derind og æde først. For maden er skøn. Stedet er skønt. Servicen er genial. Og svampetemaet er så gennemført og vildt og skørt, at det er dumtsjovt på den fede måde. Vi fik svampekroketter, svampeceviche, æg og svamp, stegte svampe og den næstsvedigste svampeis EVAH! til dessert. Amass fører stadig den kategori. Men jeg var lykkelig derinde og farvekombinationen "laks vs. støvet grøn" får to tomler op.
Time Out Mercado da Ribeira, Av. 24 de Julho 49: En hal med frugt og grønt. En hal med kød og fisk. Og en så en hal med sygelige mængder fed fråd. Og derinde er det bare med at løbe rundt og inhalere lækkerhed fra bod til bod. Kroketter (ja, jeg kan godt lide kroketter. Og hvad så?) med blæksprutte og blæk. Og hvidløgsmayo. En fucking himmelsk dybstegt mundfuld. Jeg kan stadig smage den. Du kan også bare æde østers eller fifty shades of bacalhau, mens du drikker øl. Der er masser af mennesker (turister) og sådan nogle ufo'er, der larmer, når din mad er klar. Men det fungerer, og i den ellers ganske kedelige vinkiosk i madhallen kan du købe gammel vin til små penge. Det er et lotteri – sikkert med mange nitter –, men jeg var svært glad for min svært oxiderede 84'er, som jeg havde betalt sølle 5-6 euro for.
Ramiro, Av. Almirante Reis 1: Det her er en institution i det lissabonesiske restaurantliv. En vanvidsperle af en fiskerestaurant, hvor der er så meget fart på, at selv Wilson Kipketer ville blive presset på makspulsen. Tidligt i service. Samme Kipketers enorme tænder ville dog i stedet løbe pænt meget i vand, når han fik serveret den ene herlige maritime ret efter den anden. Kom tidligt eller sent, så du slipper for crazykøen. Og gør dig klar på at blive revet rundt på den sjoveste måde. Kørkørkør med ekstra kør og portugisiske eder på.
Tasca Kome, Rua da Madalena 57: At lægge en japanskportugisisk sushirestaurant 200 meter fra Atlanterhavet giver så meget mening. Og når folkene bag restauranten er så fucking svedige til at behandle den ultrafriske fisk, så skriger det på vidunderlighed. Og det er hvad Tasca Kome er. Vidunderlig. Fra det herligt lille menukort er der så meget herligt, at man bare skal lade tjeneren bestemme mellem de små retter. OMG med glædes-LOL på. Smagene er sarte og fine og præcise og sygeligt elegante. Og de har ordentlig vin og perfekt service. Arigatou gozaimasu og av, av, av. Sådan skal en fisk og en sprutte behandles.
LisBeer, Beco do Arco Escuro 1: Her drikker du lokale funkyøl og hører Beatles. Hey brew, don't make it bad. Bare rolig. Det gør de ikke.
Clara Clara, Jardim Botto Machado: Her drikker du din kaffecroissantkombi om morgenen. Og din campari om eftermiddagen. Fantastisk udsigt. Skygge. God stil. Og en vidunderlig oase på toppen af verden.
Café Tatti, R. Ribeira Nova 36: Det ligner ingenlunde din klassiske naturvinshipsterindkøbscentral. Mere en islandsk hippie-smoothie. Men det er det altså. Stedet hvor du køber rar vin. Både i portugisiske, franske, østrigske og italienske udgaver.
Gelato Davvero, Praça São Paulo 1: Laver de verdens bedste hindbæris her? Yup. Koster den en euro pr. kugle eller noget i den stil? Dobbeltyup! Brainfreeeeeeeeze. Afsted, afsted, afsted.
---
Der er omtrent 11.000 andre steder i denne perle af en kystby, hvor du også bør indhalere mad og vin og drinks. For shizzle. Cantina Lx, Eleven og Belcanto, selvfølgelig. Men nu er vi i gang. Og så kan vi altid udbygge lortet. Men næste gang skal du betale, Portugisiske Turistdingdong. Og til alle jer andre: I bør eddermaneme skynde jer at tage jeres nypudsede skæg og frisksmurte Birkenstock ned til denne skønhed. Den stinker af livsnyderi, dybe kys og løssluppen madforelskelse.