Quantcast
Channel: Bloggen · VINSVIN
Viewing all articles
Browse latest Browse all 80

En hel del fakta, som hjælper VANGs økonomi

$
0
0
Hallo. Du samler på sneakers og drikker naturvin, fordi du er så fucking unik. Men egentlig er det eneste, der er unikt ved dig, at du har flere penge, end du har kreative evner til at administrere dem. Og det er forholdsvis unikt, set i et globalt perspektiv. Jauser.


Men tag det roligt. Brænd ikke dine woodwoodificerede kondisko endnu – medmindre du er Lina Raffffnnnn, selvfølgelig. LOLbranding. Som en tredjedel af menneskeheden i VANG-redaktionen, så har jeg et stort sort antikapitalistisk pengehul, som du kan kaste dine overflodsdinarer ned i.

Sagen er nemlig den, at VANG #2 snart skal smides i trykken. Uh. Fysisk papir. Kan du huske det? Nejnejnej, du skal ikke vise mig et billede af "det der papir" på din krøllede iPhone. Jeg hader at kigge på din iPhone. Jeg kan til gengæld godt lide at kigge på dig. Tænk over det. Og tænk over, at det koster penge at lave et fedt gratismagasin – uden skrammelreklamer.

Der er to muligheder. Nej, der er tre. Den første er at mobilbetale et vilkårligt beløb ned i VANGs virtuelle og Mallorca-inspirerede pengekat på 60563225. Så får du også endnu en lejlighed til at kigge på din mobiltelefon. KØRKØRKØR. Kig på den fon, for helvede. Igen. KIG! Ah, det er bare for sjov. Prøv at være et rigtigt menneske. Uh!

Du kan også være semi-oldschool ved at gå på netbank og kaste ikke-så-ussel mammon efter os på 0400 4020551580. Alt bliver modtaget med begge vores kyshænder på nærmest erotisk vis. Vi kan også lade som om, at det beløb du indbetaler, fungerer som din adgangsbillet til den store releasefest den 13. november, som bliver afholdt på en endnu udefineret lolkation (LOL!) i Kåvenhaun.


Men den sidste måde at overføre dollars på er klart den fedeste. Italieneren. Hæv alle de kontanter, du kan komme i nærheden af. Ja, din mor har vel for fanden også et kreditkort. Hendes kode er hendes fødselsdato. Tror du ikke? Og når du bliver smadderpresset mod jorden af alle de sedler og mønter, du har klemt ned i lommerne, så smider du moneterne i en brun konvolut og presser den ind under døren til VANG-redaktionen. Ja? JA! Når du kommer hjem, vil du finde et hestehoved og noget kogt skinke i din seng. Så italiensk bliver det. Fedt, ik'?

Heyheyhey. "Er det her nu bare blevet en sølle pengetiggergrådighedsblog?" Rolig, Bitten. Vi kommer da sgu da lige med en vinøs anbefaling på falderebet.

Jerome Jouret. Du kender ham? Nej. Det gør jeg heller ikke. Men han laver svedig vin, der er mofo-billigt. Hans røde Pas a Pas smager drønergodt. Blandingen er muligvis 65% carignan, 15% alicante og 20% grenache. Men er det ikke ligemeget? "Nej, det smager af 22% alicante", siger du, mens du svirvler vinen rundt i glasset som om du havde en rystepudser på armen. Du er en umotorisk lollert. Men vi er helt sikkert i Ardeche. Den rådne franskmands banan. Vinen minder mig om mørkfrugtig grolleau. Jeg er slubrende fanboy, og det er Råschført, der forhandler under broen.

Og dér var den: 2 stykker med fakta, som du kan bruge dine penge på i stedet for de løbesko, du ikke løber i. Gør begge ting. Både Jouret og VANG. Ellers helst VANG. Ik'? Det kommer til at handle om, hvorfor naturvinsdrikkere er religiøse (mens konventionelle vindrikkere sidder apatiske og ryster i lædersofaen), rappere som anmeldere og en klapsammer af fodbold i start-90'erne.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 80

Trending Articles


Girasoles para colorear


mayabang Quotes, Torpe Quotes, tanga Quotes


Tagalog Quotes About Crush – Tagalog Love Quotes


OFW quotes : Pinoy Tagalog Quotes


Long Distance Relationship Tagalog Love Quotes


Tagalog Quotes To Move on and More Love Love Love Quotes


5 Tagalog Relationship Rules


Best Crush Tagalog Quotes And Sayings 2017


Re:Mutton Pies (lleechef)


FORECLOSURE OF REAL ESTATE MORTGAGE


Sapos para colorear


tagalog love Quotes – Tiwala Quotes


Break up Quotes Tagalog Love Quote – Broken Hearted Quotes Tagalog


Patama Quotes : Tagalog Inspirational Quotes


Pamatay na Banat and Mga Patama Love Quotes


Tagalog Long Distance Relationship Love Quotes


BARKADA TAGALOG QUOTES


“BAHAY KUBO HUGOT”


Vimeo 10.7.0 by Vimeo.com, Inc.


Vimeo 10.7.1 by Vimeo.com, Inc.