Så holder vi sgu lige en lille pause med mosteriet. Mine skuldre er ømmere end en Burhan G-sang, alle (ALLE!) overflader glinser klistret af sød æblesaft, og samtlige rum er komplet mørklagte af små sorte bananfluerne, der har det alt, alt for vildt. Yes, det er prisen for at være overdedikeret og lettere beskidt-arbejdende ciderbonde indenfor. Plus en evigt lurende separation, selvfølgelig.
![]()
Derfor har jeg flyttet al saften ned i et hidtil ukendt kælderrum, som nu er mit. It's miiiiine. Undskyld lejlighed 34G, men I har åbenbart plads nok i jeres overjordiske hjem, hvilket jeg påskønner på en både antikapitalistisk og ciderbeskidt måde. Det halvtriste billeder ovenover viser mine boblende mosts (most i flertal, btw) nye hjem. Ja, det gør ingen forskel i denne verden.
![]()
Her ser du de fire cuveer ovenfra. Yes, det er superkedeligt. Min fod er der også. Det gør billedet lidt mere personligt, men får det dog på ingen måde til at blive reelt interessant.
![]()
Her er de fire cuveer fra en anden vinkel, hvor du også ser tre tomme glasballoner. Uophidsende. Sådan som en blog bør være. Dog er der lidt drama i billedets højre side med et dynamisk rør, der nærmest spidder billedet. Som om. Videre.
![]()
Og her er vi kreative. Et billede taget igennem en tom glasballon. Wow. Nominér mig dog for helvede til et eller andet. En Gastro-pris (findes det?) eller noget White Guide-jazz eller et eller andet med nogle stjerner. Gør det! Gi' mig en rejse til Frankrig. Eller i hvert fald en goodiebag af en slags. Se, hvordan den hvide spand bliver flækket af glassets brydning. Det her er jo fandme snart mere en kunstblog end en vinblog, hvis vi altså var en vinblog.
---
Som en undskyldning for dette superdeprimerende indlæg, får du lige et billede af Diego Maradona og hans to børn. Billedet er taget hjemme hos ham selv i 1989. Vi er i Napoli, og der står Mars på de lyseblå trøjer om søndagen. Se, det er interessant. Og du kan se flere hjemme-hos-en-fodboldspiller-billeder lige her. Gør dog det, i stedet for at læse denne slappe blog.
![]()
Derfor har jeg flyttet al saften ned i et hidtil ukendt kælderrum, som nu er mit. It's miiiiine. Undskyld lejlighed 34G, men I har åbenbart plads nok i jeres overjordiske hjem, hvilket jeg påskønner på en både antikapitalistisk og ciderbeskidt måde. Det halvtriste billeder ovenover viser mine boblende mosts (most i flertal, btw) nye hjem. Ja, det gør ingen forskel i denne verden.
Her ser du de fire cuveer ovenfra. Yes, det er superkedeligt. Min fod er der også. Det gør billedet lidt mere personligt, men får det dog på ingen måde til at blive reelt interessant.
Her er de fire cuveer fra en anden vinkel, hvor du også ser tre tomme glasballoner. Uophidsende. Sådan som en blog bør være. Dog er der lidt drama i billedets højre side med et dynamisk rør, der nærmest spidder billedet. Som om. Videre.
Og her er vi kreative. Et billede taget igennem en tom glasballon. Wow. Nominér mig dog for helvede til et eller andet. En Gastro-pris (findes det?) eller noget White Guide-jazz eller et eller andet med nogle stjerner. Gør det! Gi' mig en rejse til Frankrig. Eller i hvert fald en goodiebag af en slags. Se, hvordan den hvide spand bliver flækket af glassets brydning. Det her er jo fandme snart mere en kunstblog end en vinblog, hvis vi altså var en vinblog.
---
Som en undskyldning for dette superdeprimerende indlæg, får du lige et billede af Diego Maradona og hans to børn. Billedet er taget hjemme hos ham selv i 1989. Vi er i Napoli, og der står Mars på de lyseblå trøjer om søndagen. Se, det er interessant. Og du kan se flere hjemme-hos-en-fodboldspiller-billeder lige her. Gør dog det, i stedet for at læse denne slappe blog.
